Må jeg farve mit hår som gravid eller ammende?

Op mod 70% af alle danske kvinder farver deres hår. Derfor er det for nogle kvinder noget af et dilemma, om de skal fortsætte med at farve håret, når leverpostejsfarven eller de grå totter også kommer frem under graviditet og amning.

hårfarvning

Det er et faktum, at der endnu ikke har været en betydelig mængde videnskabelig undersøgelser med hensyn til virkningerne af at farve dit hår i din graviditets første trimester – eller endda i løbet af andet eller tredje trimester af graviditeten. Ingen kan i dag sige, at det enten er eller ikke er sikkert at farve dit hår i første trimester.

Vælger du at behandle dit hår, så sørg for din frisør ved, hvad du ønsker og har af forventninger. Frisøren kan holde kontakt mellem kemikalier og din hovedbund til et minimum. Kontakt med dit hår udgør ingen risiko – det er gennem hud som i hovedbund, at din krop optager kemikalier.

Råd fra grøn frisør
Du skal tænke dig om som gravid – også før og efter. Mange af stofferne ophober sig i kroppen, så vi har dem allerede fra egne forældre og barndom. Mange af de dårlige stoffer kommer i stor grad fra vores creme, makeup, shampoo, hårfarver mm.

Køb svanemærket
Køb produkter, et sted som du har tillid til.

Brug grønne frisører
Undgå stofferne PPD, toluene-2,5-diamine, resorcinol, parabener m.fl.
Brug den norske app Hormonsjekk (udviklet af Forbrugerrådet i Norge), som fortæller hvilke kosmetikprodukter som indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Gå til en frisør, hvor der ikke lugter, er dampe eller bliver brugt meget parfume, lad ikke dit barn blive udsat for det!

Husk at bruger du kemi i håret, kommer dit barn og din mand stadig i kontakt med farven, når du lægger dit hår op ad dem eller når de ligger op af dig. Stofferne går gennem huden og det sker i lang tid efter hårfarven.

Anne Sophie Willumsen
Zenz.dk

Brug striber og reflekser
En anden mulighed end farvning af alt dit hår er eks. at få lavet striber. Når en frisør laver striber/reflekser (eller “highlights”) kommer kemikalierne ikke i direkte kontakt med hovedbunden.

hårfarvninghårfarvning

Graviditetshormoner i håret
Vær opmærksom på, at pga. de hormoner, som du har i kroppen under graviditet/amning kan dit hår “opføre sig” anderledes ved hårfarvning og permanent, end det normalt vil gøre. Tal med din frisør om det.

Som altid, hvis du er bekymret om sikkerheden af et bestemt produkt under graviditet bør du kontakte din læge.

Klar holdning fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens holdning er klar. Miljøstyrelsen kender ikke til permanente hårfarver, som ikke indeholder problematiske kemikalier – heller ikke dem, der markedsføres som naturlige eller økologiske. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at gravide og ammende undlader at farve hår med permanent hårfarve, fordi kemikalierne i hårfarven kan optages i kroppen og derved overføres til barnet, når man er gravid eller ammer. F.eks. PBD (farvestof) og resorcinol (transportstof). Miljøstyrelsen peger dog på toningsfarve og reflekser som det mest skånsomme, hvis man vil farve sit hår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *