Uddrag fra bogen “9 Måneder Før – 9 Måneder Efter” af Lotte Arndal, indehaver af Arndal Spa & Fitness
Fysisk aktivitet kan forhindre nogle af de ubehageligheder, der er forbundet med en graviditet og det at blive større. Træning modvirker blandt andet rygsmerter og reducerer sandsynligheden for bækkenløsning. Tilfælde af lænde, ben og bækkensmerter er mindre end 10 procent hos trænende kvinder og mere end 40 procent hos inaktive. Endvidere er kvinder, der træner mindre tilbøjelige til at få åreknuder, hæmorider og lide af træthed. Stærke mavemuskler modvirker problemer med ryggen og vil samtidig være en hjælp, når du skal presse dit barn ud. Dine mavemuskler bliver strækket ud under hele graviditeten, så du kan med stor fordel træne dem for at holde dem stærke og for at afhjælpe ryggen.
Ikke mindst vil træning under graviditeten gøre det lettere for dig, at bære rundt på dit barn, når det er født. Både under og efter graviditeten vil træning forhøje dit velbefindende, og fremme helingsprocessen efter fødslen. Hvis du holder dig i god form under din graviditet, vil du have lettere ved at komme dig efter fødslen. Du vil have lettere ved at komme ud af sengen, og generelt øge hastigheden hvorved du kommer dig.
Regelmæssig motion vil mindske uoplagthed og hormonsvingninger. Aktive gravide reporteres at have færre humørsvingninger, færre tilfælde af stress, angst, søvnløshed og depression eller andre negative følelser forbundet med graviditeten.
Endvidere vil folk der træner regelmæssigt og spiser sundt har mindre chance for at få sukkersyge og forhøjet blodtryk, dette gælder også for den trænende gravide
Få kvinder får sukkersyge i sidste halvdel af graviditeten. Kvinder med sukkersyge føder ofte store børn, da babyerne får tilført mere glukose (sukker) end normalt. Det kan i visse tilfælde medfører en svær fødsel. Risikoen for at få sukkersyge stiger, hvis du er overvægtig, over 30 år, har sukkersyge i familien eller har sukker i urinen. Uanset årsagen vil den rigtige ernæring og regelmæssig motion afhjælpe et for højt blodsukkerniveau.
Fordelen ved at træne under graviditeten:
• Bedre lungekapacitet
• Forbedret muskelstyrke og dermed større udholdenhed
• Øget bevægelighed
• Forbedret koordinationsevne
• Bedre temperatur regulering
• Bedre stofskifte
• Bedre udnyttelse af søvnen
• Større fysisk overskud
• Bedre kropsbevidsthed
• Mindre vægtstigning
• Lettere ved at komme i form efter fødslen
• Halver genoptræningstiden af bækkenbunden