Easylift – lovlig og sikkert lift til bil

Småbørnsforældre behøver nu ikke længere at veksle mellem en lift og den traditionelle bagvendte autostol, når de skal transportere deres guldklump i bil.

Et nyt og revolutionerende produkt, hvor sikkerhed, komfort og betjeningsvenlighed går op i en højere enhed, lanceres nemlig netop nu på det danske marked for babyudstyr. Easyliften, der er den første dansk designede ”autostol” nogensinde, fungerer som en almindelig babylift, men den har en indbygget sele barnet spændes i. Hermed kan man flytte liften direkte fra barnevognen eller klapvognen og over i bilen, hvor den let spændes fast med bilens normale 3-punkt sele.
Easylift

Bag det nye produkt står Johnny Laugesen, JL Baby ApS. Som selvstændig babyudstyrsforhandler lykkedes det ham aldrig at finde et tilfredsstillende produkt på markedet til transport af børn fra 0-6 måneder.

Vi har igennem alle årene måttet konstatere at ingen af de løsninger der fandtes på markedet tilfredsstillede kundernes behov for optimal sikkerhed, komfort og betjeningsvenlighed, fortæller Johnny Laugesen.

Den mest populære transport af børn i alderen 0-6 måneder i dag er den traditionelle bagudvendte autostol. Problemet med babyautostole er dog at barnet stadig er udsat ved påkørsler bagfra og at børnene ikke bør opholde sig i denne type stol mere end 20-30 minutter af gangen.
Easylift bliver i første omgang lanceret i Danmark i slutningen af maj, og allerede før lanceringen er forventningerne til liften skyhøje. En række kunder har gennem det seneste halve år testet liften med stor succes.

easylift

De tilbagemeldinger vi har fået er helt som ønsket, nemlig at forældrene har været mere end almindeligt tilfredse med både sikkerheden og komforten, samtidigt med at det har gjort deres hverdag meget lettere, da de nu kan flytte barnet direkte fra barnevognen eller klapvognen over i bilen, forklarer Johnny Laugesen.

Leje af Easyliften
Også hos forhandlerne er der blevet taget godt imod produktet, og Easylift vil fra start blive forhandlet hos de to store babyudstyrskæder, Babysam og Kære Børn. Her kan man leje Easyliften for en periode på enten tre eller seks måneder til en pris, der svarer til mellem 3,5 og 5 kroner om dagen.

Easyliftens vej til forbrugerne har dog også været en lang og en sej kamp. Den er således resultatet af cirka seks år intensiv udvikling.

De to brancher hvor der stilles højest krav til sikkerhed er bil- og børnebranchen, og det har været en kæmpe mundfuld at udvikle et produkt, der kan godkendes i begge brancher. Det har dog været afgørende for os ikke at gå på kompromis med hverken sikkerheden eller kvaliteten, og derfor har det taget noget længere tid, end vi forventede, da vi gik i gang med projektet. Men vi er selvsagt meget stolte af det endelige resultat, som naturligvis er godkendt efter alle gældende europæiske standarder og hos de svenske transportmyndigheder, der i branchen betragtes som de mest krævende når det kommer til børn og sikkerhed i bilen.

Læs mere om produktet og find priser for køb og leje hos easylift.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *