Her får du et spørgsmål fra en mor, der er bekymret over sin datters trang til at bide sig selv i fingre og hænder. Sundhedsplejerske Dorte Fischer, (medforfatter af BabyKalenderen – se barnets første år beskrevet her), besvarer spørgsmålet.
Hej BabyForBegyndere
Jeg kunne tænke mig at stille et spørgsmål til en sundhedsplejerske.
Vi har en skøn lille datter på 14 måneder. Hun er født i uge 34, men har umiddelbart ikke nogle alvorlige følger af at være for tidligt født. Der hvor vi kan se det, er på hendes grovmotorik.
Hun er først lige begyndt at komme fremad – først på numsen og nu også lidt på maven. Så hun hverken kravler eller går endnu – men vil meget gerne rejse sig og gå ved andres hjælp.
Hun er de seneste par måneder begyndt at bide sig selv i hænder eller fingre. Først var det “kun”, når hun var rigtig sur eller ked af det. Men inden for den sidste måneds tid, er det eskaleret rigtig meget og er nu båd, når hun er glad og sur og der skal ikke meget til før hun gør det.
Hun bider så hårdt, at det efterlader dybe mærker i huden der bliver helt mørkerøde og efterfølgende hæver helt op. Vi har prøvet lidt af hvert og også prøvet at sige “av”, når hun gør det, eller simpelthen tage hånden eller fingrene ud af munden på hende. Men det gør hende som regel endnu mere sur. Hun siger selv av, når hun gør det, men det virker som om det mest er fordi vi gør det, og ikke fordi hun føler smerte ved det.
Nu synes vi det er så ubehageligt at se hende “gøre skade på sig selv”, at vi har brug for gode råd, til at håndtere det. Derfor håber vi, at der er nogen der har set problemet før og ved hvad vi evt kan gøre for at hjælpe hende til at holde op igen?
Hilsen en bekymret mor
Svar fra sundhedsplejerske
Kære mor
Ja, I har en skøn datter på 14 mdr. Jeg kan godt forstå, du bliver lidt bekymret for hendes ”bideri”. Men det er faktisk helt naturligt, at mange børn i den alder gør lidt ”skade” på sig selv.
Det kan f.eks være at slå hovedet ned i gulvet eller væggen, at kradse sig selv, eller som du beskriver at bide i sig selv. I de allerfleste tilfælde handler det om at barnet gerne vil ”mærke sig selv ”. Mærke sine egne grænser for smerte. Vi andre kan synes det er en ubehagelig måde at ”mærke sig selv” på, men det er det ikke for barnet. Ofte er det også i forbindelse med at barnet bliver vredt og irriteret over noget. Frustrationen gør, at barnet bider sig selv eller slår hovedet ned i gulvet.
Ofte mangler barnet sprog og det bliver derfor vred over ikke at blive forstået. Men det kan også glide over i at blive en vane/et mønster for barnet. Lige meget hvad grunden til denne ”selvskadende adfærd” er, er det godt at prøve at bryde den. Tag hende op, prøv at aflede hendes opmærksomhed. Giv hende f.eks en sving tur, kild hende – gør noget som virkelig afleder hende fra det hun er i gang med.
Det er også fint I siger av og siger nej. Men det er vigtigt, at der er en balance, så I hjælper hende, men samtidigt sørger for at hun ikke bruger det til at få jeres opmærksomhed.
Men tag det roligt du har en sund naturlig datter – og det går over igen.
Mange hilsner
Dorte Fischer