Huskelisten til hospitalet når du skal have tvillinger

Skrevet af: Betina Otzen – mor til tvillingepiger.

TILLYKKE – I skal snart byde jeres tvillinger velkommen til verdenen. Gør hospitalsopholdet til en god oplevelse for jer alle!

Maven er stor som en spærreballon og dine fødder på størrelse med en elefants!

Der er ikke lang tid til de små fantastiske tvillinger er klar til at gøre deres entré i jeres liv.

Det kan være en rigtig god ide at være forberedt i god tid – altså i bedre tid end andre gravide, idet du som kommende tvillingemor jo ikke kommer til at gå f.eks. 14 dage over tiden. Og når du føder tvillinger er du som oftest indlagt omkring en uges tid, og derfor er det rigtigt rart at have sine egne ting med på hospitalet.

Og tag dette råd fra en tvillingemor – ordene; ”skat, det kan jeg da bare lige køre hjem og hente, hvis du kommer til at mangle det”, er ikke noget, du har lyst til at høre fra din bedre halvdel. For er der noget man ikke synes er fedt de første par dage efter fødslen, så er det tanken om at være HELT alene med tvillingerne, mens ens mand/kæreste kører hjem for at hente mere tandpasta eller rene underbukser, som man glemte at pakke i kampens hede.

Så hvis tasken (erne), der skal med ud på hospitalet når du skal føde, er pakket og gjort klar i rigtig god tid, så slipper I for en skrigende kvinde, der for sine lungers fulde kraft forsøger at navigere en lettere stresset mand rundt i hele huset efter hårbørste, ammeindlæg og oplader til kamera, alt i mens hendes veer stiger i takt med svenden på hans pande.

En mor-taske og en baby-taske (til far…)
Det gælder om at tænke lidt smart, og pakke en taske til mor som hun selv kan rode rundt i ude på hospitalet, og så pakke en taske med alt til tvillingerne, som far er med til at pakke (og så han ved hvor alting er nede i tasken) og har ansvaret for.

Derfor – pak tidligt…. pak rigtigt!

AMMEPUDEN (ERNE)

  • 1 stk. tvillingeammepude
  • Hvad enten du skal/kan/vil amme dine tvillinger, så er en tvillingeammepude et must, så de små basser ligger rigtigt når de skal ammes eller have flaske, og så mor ikke får hold i nakken og ryggen.

    Der findes flere forskellige modeller, men EZ-2-Nurse San Diego BeBe tvillingeammepude kan varmt anbefales. Den findes i tre farver: mocca, lavendel og lime.
    Den koster ca. 850 kr. inkl. moms, og forhandles f.eks. på www.e-twins.dk

    Den kan sagtens findes brugt i rigtig god stand på nettet, til den halve pris.

    AMMEBH’EN (ERNE)

  • * Minimum 1 stk. ammebh er et must!
  • Hvad enten du skal amme dine tvillinger eller ej, så kommer mælken væltende på et tidspunkt, og derfor er du nødt til at have nogle ammebh´er med på hospitalet. At vågne op om natten badet i mælk er desværre ikke noget særsyn i starten, og derfor er det rigtigt rart at have nogle ekstra stykker med, så du kan skifte når behovet opstår.

    Det er delte meninger om, hvorvidt du skal vente med at købe ammebh’er til efter mælken er løbet til, for at se hvilken str. du skal bruge. Men hvis du køber nogle uden bøjler, a la en sport bh, som er god løs i str. så er du godt dækket ind.

  • Ammeindlæg – i uld!
  • Uld er det eneste rigtige hvis man vil undgå alt for mange sår og rifter (og ja det kommer desværre), men uld indlæg er med til at mindske det, og holder brystet helt varme. De er noget dyre end engangsindlæg i bomuld, men de kan genbruges og skal blot vaskes i lidt varmt vand. Og du kan altid købe en pakke engangsindlæg i bomuld som ekstra, eller til at ligge uden på dem i uld indtil mælken ikke strømmer lige så hurtigt ud.

    TOILETARTIKLER

  • Toilettaske med div.
  • Tandbørste, tandpasta, ansigtscreme, skintonic, øjenmakeup fjerner, vatrondeller, vatpinde, shampoo og balsam, shower lotion, body lotion, engangsshavere, make up, hårbørste og andet hårgrej, hårelastastikker. Selvom de første par dage ikke engang orker at gå i bad, og da slet ikke ordne hår eller tage makeup på, så kommer lysten snigende i takt med de mange billeder som alle gerne vil tage af én og tvillingerne…! Og så er det sgu meget rart at se bare lidt veludhvilet og overskudsagtig ud – også selvom man føler sig som udskidt æblegrød…

    PUSLETASKE

  • 1 stk. stor/tvillingepusletaske
  • Det er ikke et must at medbringe denne på hospitalet. Men det kan være rart at have alle tvillingernes ting samlet i en taske, så det ikke bliver rodet sammen med alle de andre ting som man har med ud på hospitalet.

    SKO & TØJ TIL MOR

  • Slippers
  • Det er rart at have nogle sko som ens hævede fødder kan være i både før og efter fødsel, og hospitalsgulve er ikke det reneste der findes.

  • Undertøj
  • Glem alt om sexede g-streng og blonde hipters. Mormor-trussen er vejen frem! Køb nogle billige modeller i mørke farver. På den måde blive de ikke så grimme af alt det blod, der kan risikere at komme (oftest bløder man mellem 4-6 uger efter), og så bliver du ikke så ærgerlig over at have betalt en formue for dem, når de bliver ødelagt og for store efter et stykke tid.

  • Trusseindlæg
  • Du får trusseindlæg udleveret på hospitalet, men når blødningen aftager og du skal hjem, er det rart at have nogle lidt mindre bind, som dem du kan købe i Matas og I supermarkederne kontra de meget store a la voksenbleer, som du får på hospitalet.

  • Nattøj
  • Invester i noget lækkert og bekvemmeligt nattøj – evt. pyjamas med knapper i overdelen, så man kan åbne for herlighederne når der skal ammes.

  • Løse bukser, toppe (evt. ammetoppe) cardigans
  • Hav noget tøj med som man kan sove, gå ligge, amme osv. i. Det handler om at være bekvemt og ikke have noget på som strammer.

    BABYDYNER

  • Babydyner
  • Det er dyner på hospitalet til tvillingerne, men nogen synes det er rart at have sine egne med, eller evt. bare det betræk som man har købt til tvillingernes dyner.

    OBS! husk at babyer ikke må bruge hovedpuder før end de er omkring et års tid, så det er der ingen grund til at investere i til at starte med.

    BABYTØJET
    Ude på hospitalet er der tøj til de små alt mens man er der. Men det er hospitalstøj og kvaliteten og str. (især hvis de er for tidligt fødte), kan være meget varierende. Derfor kan det være rart at have lidt med selv, om ikke andet, så til når tvillingerne skal hjem.

  • 2 stk. tynder huer i en lille str.
  • Disse er rigtigt gode at have med ud på hospitalet til når tvillingerne bliver født. Det kan både hjælpe med til at forældre og personale på fødestuen og efterfølgende på barselsgangen bedre kan kende forskel på de to små, og at de små kan holde varmen om hovedet lidt bedre.

  • 2 stk. tæpper
  • Altid godt at kunne ligge i fodenden af vuggen/sengen, hvis dynen sparkes af om natten. Og kan også med fordel bruges over benene i autostolene, når man skal have de små pus med hjem.

    PUSLEUDSTYRET
    Når man er indlagt efter fødslen findes alt tilgængeligt for at kunne pusle de små, både bleer, engangsvaskeklude, stofbleer osv. en første tid ude på hospitalet behøver de små pus ikke anden hudpleje end lunken vand.
    Men skal man være indlagt i længere tid, kan det måske være rart med nogle af sine egne stofbleer. Evt. kan man sove med et par stykker af dem i sengen, mens man er gravid, så de lugter lidt af ”mor og far”. Og så kan man ligge dem ned til tvillingerne ude på hospitalet, når de skal soves eller pusles, så de finder lidt tryghed i at de lugter lidt af deres forældre.

  • Sutter
  • Nogle vil gerne give deres børn sut med de samme de bliver født, og andre ikke. Og hører du til dem der gerne vil, så skal man sørge for at købe nogle sutter med mærkningen ”newborn” eller 0-3 months, så sutten ikke bliver for stor til babyernes mund.

    BABY HUDPLEJEN
    Den første tid ude på hospitalet behøver de små pus ikke anden hudpleje end lunken vand.
    Men skal man være indlagt i længere tid, kan det være rart med lidt zinksalve og baby olie.

    BABYAUTOSTOLENE

  • 2 stk. autostole – med spædbarns indsats.
  • Den eneste rigtige og forsvarlige måde at fragte sine tvillinger hjem fra hospitalet på. Medmindre du er så heldig, at du bor så tæt på hospitalet at du trille dem hjem i barnevognen.

    Hvis I får for tidligt fødte tvillinger, eller skal køre lange afstande i bil når tvillingerne er nyfødte, kan det være en god ide at investere/leje i en lift/autostol, som kan spændes fast i bilen som en almindelig lift. Se artikel om Easylift.

    På den måde kan tvillingerne ligge fladt ned når I kører, som er det sundeste for helt nyfødte.

    BLOK & PAPIR
    I får udleveret en masse papirer og folder med forskellige ting omkring fødsel og andre relevante ting omkring det at føde, og blive forældre. Det er godt og nyttigt læsestof, hvor man kan finde svar på mangt og meget, især de første dage hjemme med de små pus.

    Men undervejs kan det også være rart at have en blok og noget papir med, så I kan skrive spørgsmål til sygeplejersken ned, gode råd, vægt på tvillingerne osv.

    LÆSESTOF

  • Bøger, blade, Ipad eller lign.
  • Sandsynligvis vil man slet ikke have tid eller lyst de første par dage til at læse, men efter et par dage på barselsstuen, kan det være rart at kunne bladre lidt i nogle blade, læse et par sider i en bog, eller stene lidt nyheder eller downloadede film på Ipad eller computer.

    MUSIK

  • Ipod eller lign.
  • Nogle mener at de kan klare ventetid, veer og fødsel bedre med musik. Og hvis du har det sådan skal du da helt sikkert tage en ipod (eller lign.) samt høretelefoner med. Sørg for at lave en ”tvillingernes fødsel” spilleliste, så du har alle dine yndlingsmusik lige ved fingerspidserne.

    En anden bonus ved at have musik med, kan også være at kunne lukke alt den larm ude som der godt kan være på en barselsgang. Én ting er at du ikke får din nattesøvn pga. de små nye væsener, men når de så endelig sover, og du gerne selv vil lukke øjnene, og ikke kan grundet larm fra andre på gangen, ja så kan musik i ørerne være rigtigt rart.

    MOBILTELEFON

  • Minimum 1 stk. Mobiltelefon
  • At have en opladt mobil med må siges at være et must.

  • Oplader til mobiltelefonen
  • MEDICIN
    Hvis du tager noget medicin (som du også har taget under graviditeten) så er det vigtigt lige at få pakket det ned også.
    På apoteket kan man købe sådan en lille mandag-søndag bokse, hvor man kan dele pillerne op pr. dag.

    KAMERA & OPLADER
    Husk både kamera, oplader og evt. memory card. Det er så ærgerligt kun at have mobiltelefonen med til at tage billeder med – selvom den selvfølgelig også er uundværlig.

    Tvillingemor

    Betina med sine skønne tvillinger Molly og Sofia.

    1 kommentar

    1. Signe Poulsen |

      Hej!

      Siden, som du henviser til mht. køb af ammepude, er udner udarbejdelse og virker derfor ikke. Har du evt. et andet link? Vil nemlig rigtig gerne købe en af disse ammepuder, til vores tvillinge drenge.

      Mvh Signe 28+3

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *