Styrk dit barns motorik 0-1 år – eksklusivt uddrag

Styrk dit barns motorik 0-1 år

Bogen henvender sig til forældre, der på en let og overskuelig måde søger inspiration til forskellige lege og aktiviteter, som styrker det 0-1-årige barns motorik. Hæftet giver masser af idéer til nye og anderledes lege og aktiviteter med det helt lille barn.

Om forfatterne
Sofie Katrine Jørgensen er uddannet ergoterapeut og har siden da arbejdet med børn. Louise Thomsen er uddannet pædagog og har arbejdet på en spædstue og i en almen vuggestuegruppe.

[issuu width=570 height=400 embedBackground=%23ffffff shareMenuEnabled=false showHtmlLink=false printButtonEnabled=false shareButtonEnabled=false searchButtonEnabled=false backgroundColor=%23222222 documentId=120412091133-5a9a9ab289474830bb92f83486c8d7b0 name=styrk_dit_barns_motorik_0-1_aar username=blogbusiness tag=baby%20motorik unit=px v=2]

Læs et ekslusivt uddrag af bogen hér

Oparbejd gode kropslige kompetencer
Allerede fra barnet er nyfødt, skabes fundamentet for en sund motorisk udvikling. Når barn og forældre sammen har det sjovt og oplever glæde gennem fysisk aktivitet, oparbejdes gode kropslige kompetencer. Disse kompetencer ligger til grund for al anden udvikling, modvirker udviklingen af livsstilssygdomme og har en positiv indvirkning på barnets generelle helbred, selvforståelse og selvværd. Når barnet oplever at kunne mestre en aktivitet rent motorisk, giver det en følelse af succes, som motiverer barnet til at kaste sig ud i nye udfordringer.

Legene og beskrivelsen af barnets udvikling er inddelt efter alder, så man nemt og overskueligt kan finde viden og aktiviteter, der passer til barnets behov. Efterhånden som barnets motoriske færdigheder forbedres, tilføjes aktiviteterne nye udfordringer. Sidst i hæftet findes et afsnit om leg med større søskende samt et afsnit om, hvad man som forælder kan gøre, hvis barnets motorik ikke udvikler sig som forventet.

Hæftet er skrevet til forældre, men er også relevant læsning for pædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, studerende og sundhedspersonale. Det kan med fordel suppleres med hæftet Styrk dit barns motorik – 1-3 år.

Udgivet 29. august 2011

Bogen koster 99,95  kr hos Dafolo.dk

Læs mere på Motorika.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *