Enkle måltider du selv kan lave til baby

Når dit barn bliver 4-6 måneder er det tid til at supplere amningen med rigtig mad. I første omgang i form af grød og mos., indtil babyens mave vænner sig til den nye mad, og efterhånden som din baby får tænder og kan fordøje maden bedre, kan maden serveres i små tern i stedet for som mos.

Læs med her, hvor du finder en masse gode opskrifter på mos og mad til babyer fra 4 mdr.

Babymos
Basisgrød – den første grød (fra 4-6 mdr.)
Den første grød skal være tynd. Senere kan man gøre konsistensen tykkere.

1?2 dl rismel, 30 g
1 1?2 dl vand
1 tsk. fedtstof
1?2 dl modermælk/modermælkserstatning
(Fra 6-måneder kan du bruge sødmælk).

Bland rismel og vand i en gryde, og bring det i kog under omrøring. Lad grøden småkoge i 2-3 min. Tag den derefter af varmen og rør fedtstof og mælken i. Grøden kan med fordel tilsættes 1-2 spsk. frugtmos. Til den første grød kan du også bruge majsmel, hirsemel, bog hvede og quinua, som alle er gluten frie. Dog varierer blandings forholdene. Når dit barn er 6 måneder, kan du begynde at tilsætte lidt tilberedt kød, fisk eller æg til retterne.

Forskellige opskrifter på grøntsagsmos (fra 4-6 mdr.)

Grøntsagsmos kan introduceres straks efter den første grød. Her gælder det også om at lave en meget fin konsistens med en blender i starten. Senere kan du gøre mosen mere grov ved bare at mose den med en gaffel. Tilsæt altid en teskefuld olie eller smør og evt. modermælkserstatning.
Fra 6-måneders alderen kan man tilsætte tilberedt kød, fi sk og æg i mosen. Start med at tilsætte ca. 1 spsk. og øg derefter mængden i takt med mængden af mos. Fra 8 måneders alderen, når barnet er blevet god til at tygge, kan maden serveres i små fingernemme stykker, og kartoflerne kan varieres med ris, pasta og brød. Når dit barn er 6 måneder, kan du begynde at tilsætte lidt tilberedt kød, fisk eller æg til retterne.

kartoffelmos
Græskar-kartoffelmos
En tyk skive hokaido græskar, spaghettisquash eller anden grøntsag f.eks. en stor gulerod, ca. 100 g
2 mellemstore kartofler, ca. 120 g
1 tsk. fedtstof.
Evt. 1?2 dl modermælkserstatning

Skræl grøntsag og kartofler, og skær dem i mindre stykker. Kog dem med lidt vand til de er møre. Blend dem derefter med fedtstof.

Rodfrugtmos
1?8 kålrabi, 70 g
1?3 pastinak eller persillerod, 75 g
2 mellemstore kartofl er, 120 g
1 mellemstor gulerod, 80 g
Min. 1 tsk. fedtstof

Skræl rodfrugterne og kartoflerne, og skær dem ud i mindre stykker. Kålrabien er lidt længere tid om at blive mør end de andre grøntsager. Skær den derfor i mindre stykker end de andre rodfrugter. Læg rodfrugterne i en gryde og dæk dem med vand, og lad dem koge til de er møre. Stik med en gaffel – glider de af, er de færdigkogte. Blend det hele sammen med fedtstof, og server mosen mens den er lun. I denne opskrift er der nok til flere portioner.

Fra 6 måneder (og hele familien)
Bagte rodfrugter

Bagte rodfrugter
Forskellige rodfrugter f.eks. gulerødder, pastinak, persillerod, knoldselleri, rødbeder
Evt. også kartofler
Lidt olie til pensling
Evt. 1 tsk. ekstra fedtstof til skemad.
Rens og skræl rodfrugter og kartofler. Skær dem i mindre stykker og læg dem i et smurt ovnfast fad. Pensel eller spray med lidt olie, og krydder evt. med lidt salt og peber. Bag dem i oven ved 200 grader i ca. 35 min. De bagte rodfrugter kan blendes med 1 tsk. olie til mos, men kan også spises som hele små stykker, når barnet er begyndt at kunne tygge og spise familiens mad.

Begræns mængden af selleri og rødbede i denne ret. Selleri, rødbede, spinat og fennikel må tidligst spises fra 6-månedersalderen pga. et højt nitratindhold. Hvis en af disse udgør mere end 1?10 af retten bør der gå 14 dage før barnet igen får en af de nitratrige grøntsager. Dette gælder til barnet er 1 år. Undlad evt. rødbede og knoldselleri – så er der ingen begrænsning.

pandekager

Pandekage med rodfrugt/kalkunmos
50 g fuldkornsmel
50 g sigtet hvedemel
1 æg
3 dl sødmælk
Fedtstof til stegning
Tilbehør: Rodfrugt/kalkunmos

Bland mel, æg og halvdelen af mælken i en skål. Pisk resten af mælken i. Varm en lille pande med lidt fedtstof op. Hæld et tyndt, jævnt lag dej på den varme pande. Vend pandekagen til den er gylden på begge sider. Gentag med resten af dejen. Pandekagerne skal være tynde og gennembagte, da der er æg i retten. Pandekager er hyggelig tur-mad for hele familien både til de voksne og til børn i alle aldre. Når dit barn er 6 måneder gammelt, er det ikke sikkert det kan spise en hel pandekage, men serveret i små mundrette bidder er de rigtig lækre til den yngste, kombineret med yndlingsmosen. Når I skal på tur, er pandekagerne lækre og mættende med et glas Rodfrugt/kalkunmos eller grøntsagsmos ved siden af til baby.

Se flere opskrifter
Fra “En sund start – på et godt liv”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *