Typer af smertelindring

De fleste mødre vælger en form for smertelindring (oftest en epidural) for at hjælpe dem med at klare fødslen. Nogle har besluttet sig længe før fødslen, nogle beder om lindring, når de opdager, at veerne ikke er hvad de havde forestillet sig, og andre vælger lindring, hvis situationen gør, at de ender med en lang eller kompliceret fødsel. Husk på, at intensiteten og smerten i løbet af fødslen varierer fra kvinde til kvinde og fødsel til fødsel.

Hvis man er angst og anspændt, så forstærkes smerterne, fordi kroppens produktion af adrenalin øges. Dette reducerer kroppens frigørelse af endorfiner – kroppens eget smertestillende middel.

Hvad er det der gør ondt?
Fødslen inddeles i tre hovedfaser: åbningsfasen, uddrivningsfasen og efterbyrden. Åbningsfasen er den tid, hvor veerne sørger for, at livmodermunden åbner sig. Uddrivningsfasen betegner den periode, hvor barnet fødes. Efterbyrden er fødslen af moderkagen.

Veerne skyldes, at livmoderen trækker sig sammen. Dette er nødvendigt for at få åbnet livmodermunden, som er åbningen ud fra livmoderen. Under svangerskabet er livmodermunden lukket. Livmoderhalsen er normalt 2-3 cm lang, og åbningen er kun nogle millimeter i diameter.

I den første fase af fødslen, åbningsfasen, fører veerne til, at livmoderhalsen efter hver ve bliver kortere. Når livmoderhalsen er væk begynder livmodermunden at åbne sig. Når livmodermunden er ca. 10 cm i diameter, betegnes livmodermunden som åben. Ofte er smerterne stærkest mod slutningen af åbningsfasen, mens livmodermunden er i færd med at udvide sig og veerne er hyppige, kraftige og lange.

Hvilke muligheder er der?


Der er flere muligheder for smertelindring. Nedenstående information er hentet fra en pjece fra Region Nordjylland – kan fås her [pdf].

Massage
Anvendelse:
Under hele fødselsforløbet.

Teknik:
Forskellige metoder, fra en let strygning på den nederste del af maven, til dybe, gnidende bevægelser eller konstant tryk over lænden eller korsbenet. Man kan ikke på forhånd sige, at en bestemt metode er bedst, den enkelte fødende finder ud af, hvad der er mest behageligt for hende.

Effekt:
Mekanismen er ikke helt klarlagt, men man mener, at massagen benytter de samme nervebaner som smerten, derved bliver nervebanerne “optaget”.

Bevægelse
Fysisk aktivitet kan i mange tilfælde mindske smerterne. Det sker formentlig via kroppens eget morfinsystem. Det er med andre ord en fordel at være oppegående så længe som muligt, også fordi veerne bliver mere effektive i oprejst stilling.

Bad
Mange kvinder synes, at brusebad eller karbad har en både afslappende og smertestillende effekt. Bruseren kan rettes mod det smertende område og således aflede smerten. Ved karbad er det vigtigt at vandet er behageligt varmt. Det må ikke være ’brandvarmt’. Bruges når veerne er ordentligt i gang. Bad kan kun anvendes ved ukomplicerede fødsler.

Varmepude
Anvendes under hele fødselsforløbet, som regel mod lænde- eller rygsmerter.

Lokalbedøvelse
Hvis der skal sys bristninger, kan man lokalbedøve med en indsprøjtning i kanten af såret. Kan også anvendes før evt. klip. Små rifter kan sys i såkaldt overfladebedøvelse, som gives i form af gel eller spray.
Ingen bivirkninger for almindeligt anvendte doser.

Akupunktur
Akupunktur er en gammel kinesisk metode til behandling af sygdom og smerte.

Anvendelse:
Under hele fødselsforløbet.

Teknik:
Tynde nåle placeres i forskellige akupunkturpunkter på kroppen. En ulempe kan være, at nålene kan hæmme bevægelsesfriheden.

Effekt:
Akupunktur virker på energibaner i kroppen – meridianer. Hvert organ har sin egen meridian. Mekanismen er dog ikke klarlagt, men er formentlig den samme som f.eks. massage, dvs. at smertebaner bliver optaget, så smerteoplevelsen ikke når bevidstheden.
En dansk undersøgelse viser, at fødende, der får akupunktur under fødslen, har mindre brug for traditionel smertebehandling – blandt andet epiduralblokade.

Bivirkninger:
I de undersøgelser der foreligger, er der ikke påvist skadelige påvirkninger af mor eller barn.

Steriltvandspapler (bistik)
Anvendelse:
Under hele fødselsforløbet.

Teknik:
Der gives flere indsprøjtninger af små mængder sterilt vand, helt overfladisk i huden, så der opstår små hævelser. Gives som regel over lænd eller korsben, men kan også gives på den nederste del af maven.

Effekt:
Indsprøjtningerne giver umiddelbart en stærk, brændende eller sviende smerte, som kan sammenlignes med bistik. Denne smerte varer ca. et halvt minut. Herefter kan man regne med smertelindring i 1-2 timer.
Indsprøjtningerne kan evt. gentages. Begrænsningen ved steriltvandspapler er dels den korte virkningstid, dels at nogle kvinder finder indsprøjtningerne så ubehagelige, at de ikke vil have dem gentaget.

Bivirkninger:
Ingen.

Pudendusblokade
Anvendelse:
I presseperioden. Virker bedøvende, hvis det er nødvendigt at klippe eller sy, eller som smertelindring når barnet passerer gennem den sidste del af fødselsvejen.

Teknik:
Anlægges ved indsprøjtning af lokalbedøvelse gennem slimhinden i skeden, herved bedøves pudendusnerven.

Effekt:
Lindrer smerter i skede og mellemkød. Effekten holder 1-2 timer.

Bivirkninger:
Kan svække pressetrangen og derved give en længere uddrivningsfase. Der er formentlig også større risiko for, at det kan blive nødvendigt at bruge sugekop.

Epidural blokade
Anvendelse:
Ved særligt smertefulde veer kan der anlægges en epidural blokade (EB). Smerter kan altså i sig selv være grund til at anlægge blokaden.
Desuden kan visse sygdomme hos moderen være grundlag for EB.
Bedøvelsen kan ved at dæmpe smerterne, forhindre yderligere blodtryksstigning hos mødre med forhøjet blodtryk.
Skulle det blive nødvendigt med kejsersnit, kan man som regel bruge epiduralkateteret, så narkose kan undgås.

Teknik:
Epiduralkateteret er en tynd (ca. 1 mm.) plastslange, som placeres mellem to ryghvirvler i den nederste del af ryggen efter en lokalbedøvende indsprøjtning. Kateteret ligger i det såkaldte epiduralrum, som omgiver rygmarvens hinder. Som regel gør det ikke mere ondt end at få anlagt drop. Man kan godt ligge på ryggen bagefter. Før anlæggelsen gives ½ l saltvand via drop i hånden.

Effekt:
Når kateteret er på plads, varer det 10-15 minutter inden bedøvelsen virker. Der tilkobles en pumpe, som løbende giver smertestillende medicin. Der kan af og til være behov for ekstradoser ud over den mængde, som pumpen giver. Medicinen er en blanding af lokalbedøvelse (Bupivacain) og et morfinlignende stof (Sufentanil). Da de to slags medicin forstærker hinandens virkning, kan man nøjes med en stærkt fortyndet blanding. Epidural blokaden virker bedst på de smerter, som kommer fra livmoderen. Effekten på de smerter under den sidste del af fødslen, som skyldes udspiling af bækkenbund og skede, er ofte noget mindre.
Epiduralkateteret fjernes et par timer efter fødslen. Dette gør ikke ondt.

Bivirkninger:
De fleste vil opleve en sovende eller prikkende fornemmelse på mave eller lår.
Benene kan blive tunge, men med den teknik vi anvender, vil de fleste kunne være oppegående.
Kan give manglende vandladningstrang, mens blokaden virker, hvilket kan gøre det nødvendigt at tømme blæren med et kateter. Blodtryksfald forekommer af og til. Det hyppigste symptom på dette er kvalme og utilpashed og behandles ved at skrue op for saltvandsdroppet, evt. gives medicin, som modvirker blokadens effekt på blodtrykket.
Endelig kan legemstemperaturen stige med op til en grad, uden at dette er tegn på infektion.
I meget sjældne tilfælde kan der forekomme svære bivirkninger i form af epidural blødning (blødning i epiduralrummet, hvor kateteret ligger) og infektion.
Ved ovennævnte bivirkninger kan det være nødvendigt med en kortere indlæggelse på sygehusets barselsgang efter fødslen.

Spinal blokade
Virker ligesom epiduralblokade, men anlægges som en engangsdosis mellem to ryghvirvler i den nederste del af ryggen.
Virkning/bivirkning som ved epiduralblokade

Morfin/Pethidin
Anvendelse:
Tidligt i fødselsforløbet.

Teknik:
Gives som almindelig indsprøjtning i lår eller bagdel.

Effekt:
Begrænset, dels fordi kun knapt halvdelen af mødrene opnår effekt, dels fordi stoffet ikke må gives, når der skønnes at være mindre end fire timer til fødslen.

Bivirkninger:
Kan give kvalme og opkastning. Forsinker mavens tømning hos moderen, hvilket kan være et problem, hvis narkose skulle blive nødvendig.
Kan medføre sløvhed og dårlig vejrtrækning hos det nyfødte barn. Ved korrekt anvendelse tidligt i fødselsforløbet er der dog ingen risiko. Skulle barnet alligevel være påvirket, findes der en effektiv modgift.
Det ser ud til, at morfin/pethidin kan påvirke barnet, så det ikke har så meget suttelyst. Dermed kan det blive vanskeligt at få amningen i gang.

Lattergas (kvælstofoverilte)
Virker smertelindrende, men kan normalt ikke give komplet bedøvelse. Kvinden administrerer det selv gennem en maske, der er koblet til et doseringssystem, som gør, at dosis ikke kan blive for høj.

Problemet med for høje doser af lattergas er, at inhalationsluften fra masken så består mest af gas og ikke tilstrækkeligt med ilt, således at tilførslen af ilt til fosteret kan blive for lille. Lattergassen doseres i et system, hvor der kun kommer gas ud, når kvinden ånder ind, og udåndingsluften ledes ud gennem et lukket ventilationssystem. Således frigives der stort set intet lattergas til den omgivende luft, og personalet på stuen vil ikke påvirkes.

Lattergassens virkning er lidt forsinket, hvorfor det i inhaleres i starten af en vé, og således virker, når véen når sit maksimum og smerteintensiteten er størst.
Brugt rigtigt har lattergas ingen væsentlige bivirkninger – den påvirker ikke barnet og forlænger heller ikke fødselen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *