Moderne stofbleer – lækre, miljøvenlige og nemme at bruge

Rebecca Persson er forfatter til bogen BABY – 100% naturlig uden tilsætning (Politikens Forlag, 2011). Se uddrag fra bogen i vores e-bogs-bibliotek.

I dette indlæg skriver hun om de moderne stofbleer:

lækre stofbleer

En stak moderne stofbleer - dekorative, lækre OG miljøvenlige

Moderne stofbleer – myter og fakta
Sig stofbleer til din svigermor, og hun får straks et helt forkert ansigtsudtryk, mens hun tænker på besværlige foldebleer, sikkerhedsnåle, gummibukser og store gryder med kogte bleer. Heldigvis hører moderne stofbleer hjemme i et helt andet, meget lækrere og grønnere univers.

Stofbleer kan opfylde drømmen om at spare penge, beskytte mod allergi og hjælpe miljøet
Forestil dig, at du kan få en lækker ble, som er ren luksus for dit barns sarte hud. En plastfri ble, der ikke afgasser giftige kemikalier. Forestil dig en cute ble, som beskytter mod rød numse, eksem, allergi og udslæt. Tænk på, hvordan det ville være, hvis du aldrig mere skulle i supermarkedet for at købe bleer på tilbud og slæbe dem hjem.

Forestil dig, at du kan spare miljøet for 3 ton bleaffald, 400 kg træ, 20.000 kopper råolie og 70 kg petroleum og samtidig spare en masse penge.

Ligner almindelige bleer
Lyder det som ren ønsketænkning? Det er det ikke. Det hedder stofbleer.
En moderne stofble ligner en almindelig engangsble – den er bare flottere, blødere og mere miljøvenlig. Den består af flere lag sugende stof og et vandtæt ydre af uld, fleece eller PUL-stof (lamineret polyester), som lader huden ånde, modsat engangsbleer, hvis yderlag primært er af plastik. Bleen lukkes som regel med velcro eller trykknapper.

stofble-kissaluvs

Økologisk stofble fra Kissaluvs

stofble-kissaluvs-åben

Sådan ser en stofble ud indvendigt

babynumse med stofble

Lækkermås med skøn frotté-stofble på

Myter og fakta om stofbleer
Men er stofbleer ikke både dyre, ulækre og besværlige?! Nej, tværtimod – så lad os lige knuse de værste myter om stofbleer:

Myte: Stofbleer er dyre!
Fakta: Ved at vælge stofbleer kan du spare mellem 2.000 og 10.000 kroner i en bleperiode i forhold til at bruge miljømærkede engangsbleer.

stofble med trykknapper

Lukning med trykknapper er supernemt

Myte: Stofbleer er besværlige!
Fakta: Stofbleer kræver ekstra tid til vask og tørring, sammenlagt cirka 1 time om ugen. Men det er også besværligt at slæbe engangsbleer hjem og undgå at løbe tør for dem. Børn på stofbleer skal skiftes lidt hyppigere end engangsnumserne. Til gengæld opsuger superabsorbanterne i plastikbleerne hudens naturlige fugt, mens huden bedre kan ånde i de naturlige materialer, som mange stofbleer er lavet af. Så børn på stoffer får sjældnere rød numse. Det er overraskende hyggeligt at lægge en superblød, vamset stofble på baby, og I slipper for tonsvis af bleaffald.

stofble vaskning

Stofbleer skal kogevaskes

Myte: Stofbleer er ulækre!
Fakta: Er den kemiske dunst, det allergifremkaldende limstof kolofonium og den giftige akrylsyren fra engangsbleer ikke ulækker? Er det lækkert, at visse engangsbleer udsender et miks af kemikalier, som er giftige for luftrøret og kædes sammen med øget risiko for astma? Temperaturen i en plastikble er 5 grader højere end i en stofble – det kan måske øge risikoen for dårlig sædkvalitet – er det lækkert? Stofbleer kan toppes med et ganske tyndt stykke køkkenrullelignende rispapir, som opfanger afføring og kan vippes direkte i toilettet. Stofbleer skal kogevaskes, og det fjerner hengemte bakterierester fra din vaskemaskine.

stofbleer hængetørresMyte: Stofbleer er miljøbelastende!
Fakta: Selv om du kogevasker dine bleer (og det er nødvendigt), så er de alligevel mindre miljøbelastende end engangsbleer, bare du hængetørrer dem. Det viser en dansk vugge til grav-analyse. Hvis du derimod tørretumbler bleerne, er de mere miljøbelastende. Så lad være med det.

Myte: Stofbleer generer barnet!
Fakta: Børn på stofbleer udvikler sig motorisk lige som andre børn. Stofbleer fås i mange snit, størrelser og pasformer, så alle børn kan få en ble, der sidder som trusser.

Og hvordan kommer du så i gang med stofbleer? De findes i et hav af forskellige materialer, farver og pasformer. Med Rebecca Perssons Komplet Guide til Moderne Stofbleer og Den Ultimative Grønne Ble-shoppe-guide kan du springe alle fejlkøb over og gå direkte i mål med links til køb af de bedste stofbleer på markedet af så bæredygtige materialer som muligt. Du får hurtigt overblikket til at vælge hvilken bleløsning, der passer netop dit barn, din smag og din økonomi. Guiden giver dig styr på alt det praktiske, så det bliver så nemt som muligt at komme i gang med stofbleerne.
Guiden fås som e-hæfte til 123,- på rebeccapersson.com/bleguide.

Når man bruger stofbleer har man desuden en undskyldning for at investere i ultralækre blebukser og longies som f.eks. disse:

strik-blebukser

Strikkede blebukser

longies-uld-blebukser

Longies i uld

Blebukser i uld

Blebukser i uld

Økologiske stofbleer og blebukser kan blandt andet købes hos
naturebaby.dk
filabel.dk
funkjogging.dk
koogko.dk